Udledning af drivhusgasser i dag

Hvor kommer udledningerne fra?

I hele verden udledes der nu mere end 50 milliarder tons CO₂-ækvivalenter om året. Over halvdelen stammer fra fossile brændsler. En femtedel kommer fra skovrydning og nedbrydning af organisk materiale i jordbunden. Resten er metan fra landbrug, affald og andre kilder (f.eks. læk på naturgasledninger), lattergas fra landbrug og industri samt industrigasser.

De største udledninger kommer fra Kina, tæt fulgt af USA. Sammen med EU, Rusland, Indien, Japan, Brasilien, Canada, Mexico, Indonesien, Sydkorea og Sydafrika tegner de sig for fire femtedele af verdens udledninger.

Anderledes ser billedet ud, hvis vi ser på udledninger pr. person. Små, rige olielande som De Forenede Emirater ligger helt i top på listen over udledninger pr. person. Amerikanerne udleder næsten 20 tons CO₂ pr. indbygger, japanerne ca. 10 tons, det samme gælder europæiske lande som Danmark og Tyskland. Kina udleder kun 4,6 tons pr. indbygger og Indien kun 1,3 tons. I de fleste fattige lande er CO₂-udslippet pr. indbygger mindre end et ton pr. år. Mange af disse lande har til gengæld store befolkninger og stærk befolkningstilvækst, hvilket gør de samlede udledninger fra flere af disse lande ganske betydelig. Desuden er energiforbruget - og dermed udledningen af drivhusgasser - stærkt stigende i mange udviklingslande, ligesom det også er her, der især finder rydning af regnskov sted. Indonesien og Brasilien fører således feltet med hensyn til CO₂ fra rydning af regnskov, fulgt af lande som Malaysia, Myanmar, Congo og Zambia. 

Hvilke aktiviteter fører til de største udledninger?

Kul giver større CO₂-udledninger i forhold til brændværdien end olie og gas. Kul bruges i stor målestok til at fremstille elektricitet. Det bruges også i sværindustrien og til opvarmning i mange lande. Kina, USA, Indien, Australien og Sydafrika er storproducenter og storforbrugere af kul. Nogle lande, blandt andre Danmark, forøgede deres forbrug af kul kraftigt efter oliekriserne i 1970’erne og slutningen af 1980’erne.

Olie bruges især til transport, opvarmning og industriprocesser. Også her er der stor forskel på, hvor effektivt man udnytter energien. Naturgas anvendes mest til elværker, opvarmning og industri. Et land som Storbritannien har nedbragt sin drivhusudledning kraftigt ved at skifte fra kul til naturgas som drivkraft i elværkerne.

I industrien er der særligt store udledninger forbundet med olie- og mineraludvinding, cement, stål, aluminium og kemisk industri. Men de øvrige industrigrene og serviceerhvervene vejer tungt på grund af antallet af virksomheder og produkter.

Der er udledning af drivhusgasser forbundet med næsten alt, hvad vi køber og alt, hvad vi gør som forbrugere. Et stort energiforbrug og store udledninger er knyttet til bygningerne, både hjem og arbejdspladser, men også til fremstillingen af de fødevarer og forbrugsgoder, vi køber. Transporten vejer tungt, hvis man kører meget i bil og tager på mange rejser med fly.

Der er stor forskel på, hvor effektivt energien udnyttes i forskellige lande. Lande som Tyskland og Japan, der importerer meget brændsel men teknisk er højt udviklede, er førende. I USA er energieffektiviteten (energiforbruget i forhold til den ydelse, man vil opnå) noget lavere. For eksempel er bygningerne ikke så godt isoleret og bilerne kører kortere på en liter benzin. Effektiviteten, især i energiforsyningen, er lavere endnu i lande som Kina og Indien - og lavest i de fattigste lande, som har dårligst råd til moderne teknologi.

I mange tilfælde bliver forbedringer af effektiviteten opvejet af et voksende forbrug. For eksempel kører nye bilmodeller, især i Japan og EU, længere på en liter brændstof end gamle biler, men folk køber samtidig flere og tungere biler og kører længere strækninger i dem, så den samlede udledning fra biler ikke bliver mindre.