|
Hvad er kulstof-kredsløbet?
 - Omfanget af drivhusgasser, som medvirker til den globale
opvarmning, satte verdensrekord sidste år. Det meddelte
Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) tirsdag.
Koncentrationen af CO2 og NO2 nåede nye højder efter
en støt stigning i løbet af 2007, oplyste WMO, som er
en FN-organisation. For metangas' vedkommende var
der tale om den største årlige stigning i et årti.
Det skriver Ritzau.
Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/POLFOTO
Menneskets udledning af drivhusgasser er en ændring af det globale kulstof-kredsløb.
Kul er et grundstof, der findes i alle levende organismer. Planterne udnytter energi i sollyset til at optage kulstof, som findes i luftens CO2. Derfor er der et lager af kulstof i alle levende organismer og alt hvad der stammer fra dem (biomasse). Især rummer skovene og jordbunden meget kulstof.
Når biomasse forbrændes, bliver kulstoffet frigjort igen. Det sker, når man sætter ild til det, men det sker også, når bakterier, svampe, dyr og mennesker ”spiser” plantematerialet. De optager ilt og udleder CO2. Nogle organismer kan udnytte plantematerialet uden ilt. De udleder i stedet metan, som består af kul og brint, CH4. Det gælder for eksempel mikroorganismer i en sump eller i maven på en ko.
CO2 kan opløses i vand, som vi kender det fra sodavand. Opløst CO2 bliver ført ned i dybhavet med de store havstrømme, når koldt saltvand synker mod bunden i havområderne omkring Nordpolen og Sydpolen. Desuden bliver organisk materiale også opløst og aflejret i havene. Derfor rummer havene et stort lager af kulstof.
Hvad sker der, når man bruger fossile brændsler?
Kul, olie og naturgas kaldes fossile brændsler (af latin fossilis, gravet op). De er nemlig dannet af alger og andre planter, der blev begravet i underjordiske aflejringer for millioner af år siden. I tidens løb er de blevet omdannet, så man i dag kan finde stenkul, flydende kulbrinter (råolie) og luftformig metan (naturgas).
Når mennesket bruger de fossile brændsler, frigøres energien. Samtidig bliver det kulstof, der i Jordens fortid blev optaget af planterne, udledt til atmosfæren igen som CO2. Forbrug af fossile brændsler flytter med andre ord et stort lager af kulstof i undergrunden tilbage i atmosfæren. I forhold til Jordens historie går det stærkt. Fra små bobler i borekerner af ældgammel indlandsis ved vi, at atmosfærens koncentration af CO2 i dag er den største i 650.000 år.
Hvad sker der, når man bruger biomasse og dyrker jorden?
Det nuværende lager af kulstof ændres ikke, hvis mennesket kun bruger biomasse i samme takt, som planterne gror. Men når regnskove ryddes, bliver der frigivet meget CO2, både fra planterne og jordbunden. Det samme sker, hvis man bruger brænde og anden biomasse hurtigere, end træerne og planterne kan nå at vokse. Udledningen af drivhusgasser kan også forøges, fordi man dyrker jorden på en måde, der nedsætter dens indhold af organisk materiale - og fordi man tilfører kvælstofgødning som omsættes til lattergas (N2O) af jordbakterier.
Biobrændsler som sprit (etanol) og planteolie er i sig selv CO2-neutrale. Men ikke, hvis man rydder (regn)skov for at dyrke olieholdige planter. Heller ikke, hvis man bruger god landbrugsjord til at dyrke energiafgrøder og presser andre former for landbrug ud på marginale arealer, hvor jorden udpines.
Udslippet af drivhusgasser vokser med antallet af husdyr, især kvæg til kødproduktion. Det skyldes to ting. For det første bruger man store arealer til græsning og til at dyrke foderplanter som f.eks. soja og majs. Disse arealer kunne optage mere CO2, hvis de blev beplantet. For det andet opstår der en hel del metan i drøvtyggernes tarmsystem. Metans virkning som drivhusgas er 25 gange stærkere end CO2 set over en periode på 100 år.
Organisk affald fører også til udledning af drivhusgas, især hvis affaldet dumpes på lossepladser, hvor der udvikles metan når det nedbrydes.
Hvem har det historiske ansvar for den øgede udledning af drivhusgasser?
Før den industrielle revolution benyttede mennesket mest de fornyelige energikilder: brænde, foder, mad, olie, vandmøller, vindmøller, sejlskibe.
Men med den industrielle revolution i England i 1700-tallet begyndte forbruget af kul for alvor at stige, og den såkaldte olie-alder begyndte i slutningen af 1800-tallet, da industrialiseringen havde bredt sig til store dele af verden. Anvendelsen af naturgas tog fart efter Anden Verdenskrig.
Historisk set har de gamle industrilande udledt mest CO2. I alt har Europa udledt ca. 430 milliarder tons siden midten af 1800-tallet, mens USA og Canada tegner sig for ca. 350 milliarder tons. Tilsammen er det mere end to tredjedele af verdens udledninger i alle disse år. De historiske udledninger pr. nuværende indbygger er cirka 1.000 tons i Storbritannien, USA og Tyskland, 500-700 tons i Rusland og andre lande i den tidligere Sovjetunion, 300 tons i Japan, men kun 70 tons i Kina.
|
