|
Hvad gør man, når vinden ikke blæser?
 - Vindmøler i Ebeltoft Færgehavn.
Foto: Jesper Nørgaard Sørensen/Polfoto
Når man sænker forbruget ved at spare på energien og bruger den effektivt, kan man dække det resterende behov for forsyning med energi ved hjælp af fornyelige energikilder. Men ingen af disse alternative kilder kan stå alene. Det samlede energisystem skal ændres, så man får størst nytte af dem.
Den danske vindmølleindustri har vist, at en alternativ energikilde kan udvikles og blive konkurrencedygtig, hvis den får støtte i begyndelsen. Men vinden blæser ikke altid, når der er mest behov for elektricitet. Dette problem kan løses ved at supplere vindkraft med andre energikilder og ved at flytte noget af elforbruget til tidspunkter, hvor der er overskud af strøm. For eksempel kan man programmere vaskemaskiner og opvaskemaskiner, varmepumper, køleanlæg og forskellige processer i industrien til at køre mest på de tidspunkter, hvor elektriciteten er rigelig og billig. Endnu flere vindmøller kan indpasses i energisystemet, hvis man bruger overskydende strøm til at oplade batterier til elbiler om natten.
Hvad egner vandkraft og biomasse sig bedst til?
Vandkraft er en ren og stabil energikilde. Det er oplagt at benytte de eksisterende vandkraftværker som supplement til vindkraft. Mulighederne for at bygge flere store vandkraftværker uden at komme i konflikt med naturhensyn og lokalsamfund er dog begrænsede. Det har man både set i Nordnorge, hvor der var konflikt mellem samernes kultur og byggeriet af en ny stor dæmning med kunstig sø, og i Kina, hvor mange mennesker blev tvangsforflyttet ved byggeriet af et stort vandkraftværk på Yangtse-floden ved ’de tre slugter’.
Biomasse - alt organisk materiale - kan også bruges som en fleksibel energikilde. Brænde, træflis og træpiller anvendes i stort og småt, fra el- og varmeværker til parcelhuse. De er CO2-neutrale energikilder, så længe man sørger for, at nye træer vokser op. Man kan også bruge planterester fra landbruget som energikilde eller dyrke afgrøder, der er beregnet til brændsel, f.eks. pil og elefantgræs.
Som alternativ til benzin og diesel kan man bruge sprit (ethanol) eller planteolie. Hvis man laver sprit af korn og majs, har det dog vist sig at gå ud over verdens fødevareforsyning. Og hvis man rydder regnskov for at dyrke oliepalmer, bliver den samlede CO2-udledning større i stedet for mindre. Derimod kan man med fordel lave sprit af planterester, der bliver til overs når man producerer foder, korn og grøntsager.
Biogas kan erstatte naturgas og bruges både til biler, boliger, industri og kraftvarmeværker. Det kan laves af gylle, planterester og organisk affald. Det kan også udvindes fra lossepladser.
Er solenergi og brændselsceller fremtiden?
Solenergi kan udnyttes til opvarmning ved hjælp af solfangere. Det er en enkel og velprøvet teknologi, som nu er ved at få stor udbredelse i Kina.
Solceller laver sollys til strøm. Det er en ren og sikker energikilde med mange anvendelsesmuligheder. Solceller er dyre, men teknologien er i hastig udvikling, og priserne falder. Det største tekniske problem er, at man ikke kan gemme strøm fra de lyse timer, til det bliver mørkt. Den mest almindelige løsning i dag er at oplade et batteri. Måske vil man i fremtiden snarere lave brint til brændselsceller af den overskydende strøm fra solceller, vindmøller og andre alternative energikilder.
Brændselsceller er en lovende teknologi. Hvis man tilfører brint og ilt til en brændselscelle, får man elektricitet og rent vand ud. I princippet kan man også gøre det modsatte: tilføre strøm og vand og få brint og ilt ud. Hvis teknologien videreudvikles, og prisen falder, har man en helt ren og meget fleksibel energiforsyning, f.eks. til biler og andre transportmidler. Der er ingen CO2-udledning, hvis brinten fremstilles af vand ved hjælp af strøm fra solceller eller vindmøller. Det store tekniske problem er at lagre brinten. I dag opbevarer man brint i tryktanke. Det kræver megen energi at fremstille og sammenpresse brinten, og der er risiko for eksplosion. Hvis det lykkes at finde en metode til at lagre brint uden højtryk, f.eks. i nanorør, kan denne teknologi få et hurtigt gennembrud.
Geotermisk energi er varme fra Jordens indre. I Island, hvor der er mange varme kilder, anvendes den i stor stil. Men der findes varme i undergrunden mange andre steder. For eksempel er et forsøgsanlæg i drift på Vestamager, hvor man pumper varmt vand op fra 2,6 kilometers dybde og overfører varmen til fjernvarmevand.
Bølge- tidevandsenergi er under udvikling. Endnu er det dog svært at afgøre, hvornår disse energikilder kan blive kommercielt konkurrencedygtige.
Hvordan passer atomkraft og CO2-lagring til et alternativt energisystem?
Atomkraft er også et alternativ til fossile brændsler. Energikilden er uran, der udvindes af malm og bearbejdes til brændselsstave. Når urankernerne spaltes i en reaktor, frigives der energi ved meget høj temperatur. Det er svært og dyrt at lukke ned for produktionen på et atomkraftværk og starte den igen. Teknologien egner sig derfor bedst til at producere en fast mængde elektricitet i døgndrift. Denne egenskab er vanskelig at kombinere med en strategi, der tilstræber lavt og variabelt forbrug og anvendelse af varierende energikilder.
Atomkraft er en langsigtet investering med store anlægsomkostninger, og der er modstand imod den i mange lande på grund af risikoen for radioaktive udslip, hvis der sker en ulykke, risikoen for spredning af atomvåben-teknologi og risikoen for at man ikke kan finde en helt sikker metode til at opbevare det radioaktive affald. Det tager mindst 5-7 år at bygge et atomkraftværk, og man regner med levetider mellem 25 og 60 år. De seneste erfaringer fra Finland tyder på, at prisen for moderne atomkraftværker er høj, både i forhold til traditionelle elværker og alternativer som vind og biomasse.
En anden teknologi i stor skala er opsamling af CO2 og lagring af det i undergrunden. Teknologien kræver, at man bruger ekstra energi på at adskille CO2 fra røg og vanddamp, presse den sammen til væske og pumpe den ned i undergrunden på et sted, hvor man er overbevist om, at den kan lagres uden risiko for at den siver tilbage til atmosfæren. Mange energiselskaber er i gang med at udvikle denne teknologi, herunder danske DONG Energy og svenske Vattenfall, som optimistisk forventer, at de første kommercielt rentable anlæg kan tages i brug i år 2020.
|
