Demokratikanon

Af journalist Karina Søby Madsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2008.

Per Stig Møller, Brian Mikkelsen og Bertel Haarder præsenterer demokratikanon sammen med medlemmer af udvalget om demokratikanon på et pressemøde onsdag d. 12. marts 2008 på Christiansborg.

Foto: Rune Evensen/Scanpix

Det 21. århundrede har stået i kanonens tegn, og danskerne har fået officielle kanoner indenfor litteratur, kultur, historie samt uofficielle indenfor sang, idræt og meget andet. Seneste skud på kanonstammen er en demokratikanon bestående af 35 begivenheder, personer, tekster og filosofiske strømninger, der blev lanceret i marts 2008. Ifølge Kulturminister Brian Mikkelsen er demokratikanonen vigtig, fordi demokratiet er under pres, da andre vil et andet samfund end vores. Men ikke alle er lige begejstrede for demokratikanonen. Nogle mener, at kanonen er et produkt af en vestlig tankegang, og at den sætter historiens gang lig med udviklingen af demokratiet. Andre hæfter sig ved kanonudvalgets fejlfortolkninger af historien, og andre igen er kritiske overfor kanonens mangler. Især Muhammed-tegningernes fravær fremhæves som problematisk fravær fremhæves som problematisk.

Se også artiklerne Se også artiklerne Litterær kanon, Kulturkanon og Historiekanon