- Info
Cheminovas eksport af sprøjtegift til Mellemamerika
Af bibliotekar Erling Pedersen, DBC.. 1997.
Danmarks Radios TV1 viste torsdag den 1. maj 1997 tv-udsendelsen ''Made in Denmark''. Udsendelsen handlede om Cheminova Agos salg af insektbekæmpelsesmidler til Mellemamerika og eksempler på groft uforsvarlig omgang med plantebeskyttelsesmidlet methyl parathion i Guatamala og Nicaragua.
Med udsendelsen kom der en dansk vinkel og konkrete billeder på landarbejdere, der bliver forgiftet af sprøjtemidler.
Verdenssundhedsorganisationen WHO skønner, at 3 millioner arbejdere i u-landene årligt bliver akut forgiftet af sprøjtemidler, og ca. 20.000 dør efter forgiftningen. WHO placerer 99 procent af forgiftningsdødsfaldene i u-landene, selv om kun 20 procent af forbruget af sprøjtemidler foregår her.