- Info
Balkan-krigen
Af journalist Ole Nyeng, iBureauet/Dagbladet Information. 2001.
Kosovo-albanere flygter til fods fra Kosovo til Macedonien. 1. april 1999.
Foto: Eric Feferberg/Scanpix
10 år efter, at Jugoslavien gik i opløsning og krigen brød ud på Balkan, er der fortsat ikke fred i den urohærgede region. En albansk oprørsbevægelse truer den skrøbelige fred i Makedonien og har skabt store spændinger mellem Makedoniens slaviske flertal og landets albanere - ca. en tredjedel af befolkningen. En fredsaftale og våbenhvile er indgået, men var i sensommeren 2001 yderst skrøbelig. NATO har indsat en styrke på 3.500 mand til at overvåge freden og indsamle oprørernes våben, men kun i en kortere periode og kun hvis begge parter retter sig efter fredsaftalen.