Faktalink RSS-feed

Folkekirken

Tue, 9 Mar 2010 00:00:00 CEST

Langt de fleste danskere er medlem af folkekirken, faktisk omkring 81%. Desuden er folkekirken ikke alene Danmarks største trossamfund, men også det eneste statsstøttede trossamfund, hvilket gør folkekirken til Danmarks statskirke. Folkekirkens historie går tilbage til Grundlovens indførelse i 1849, men den evangelisk-lutherske tro, som folkekirken bygger på, har befundet sig i Danmark helt tilbage fra Reformationen i 1536.

Folkekirken står i dag over for en række udfordringer og må bl.a. forholde sig til spørgsmålene: Bør stat og kirke adskilles, sådan som det er sket i f.eks. Sverige? Skal kirken blande sig i politiske spørgsmål? Og hvordan kan kirken indrette sig på en måde, der gør den attraktiv for moderne mennesker, samtidigt med at den fastholder sit teologiske grundlag?

Ekstremsport

Fri, 26 Feb 2010 00:00:00 CEST

Ekstremsport er en samlebetegnelse for sportsgrene, hvor udøverne udfordres fysisk og psykisk under ekstreme forhold. Det kan være ekstremt i forhold til udholdenhed eller ekstremt i forhold til den risiko, der er forbundet med aktiviteten. Inden for discipliner, der kræver ekstrem udholdenhed, er triatlonsportens “ironman” en af de klassiske former for ekstremsport. Blandt discipliner med høj risiko for ulykker kan nævnes faldskærmsudspring, basejumping, fridykning og whitewater rafting. De seneste år har ekstremsporten udviklet sig fra at være forbeholdt de meget seriøse og hårdt trænende udøvere til også at tiltrække løbere og andre motionister, som ønsker spænding i hverdagen eller en ekstra dimension i træningen. Risikosport, eventyrsport og ultrasport bruges som synonyme betegnelser for ekstremsport.

Se også FaktaLink-artiklen "Maraton".

Pinsebevægelsen

Wed, 3 Feb 2010 00:00:00 CEST

Mange kender nok pinsebevægelsen på grund af livlige gudstjenester med sang og musik og deltagere, der beder højlydt til Gud, råber halleluja og taler i tunger. Pinsebevægelsen blev etableret i 1906 og er en samlebetegnelse for flere vækkelsesbevægelser, der opstod inden for kristendommen i begyndelsen af 1900-tallet. Et fællestræk ved disse bevægelser er karismatiske fænomener som tungetale, åndsdåb og helbredelse ved bøn.

Ved pinsebevægelsens møder og gudstjenester udtrykkes troen på Gud således mere højlydt og kropsligt end i de traditionelle katolske eller protestantiske kirker. Samtidigt kan pinsebevægelsen siges at have fundamentalistiske træk, idet den i sin teologi forsøger at ’vende tilbage til rødderne’ ved at fundere sig meget direkte på Bibelens ord. Der er tale om en forholdsvist bogstavelig tolkning af bibelteksterne, og desuden er det almindeligt, at man i pinsemenighederne forsøger at genopleve bibelske begivenheder som Jesu dåb og den første pinse.

Bevægelsen blev i første omgang etableret i USA og har siden spredt sig til alle kontinenter, også til Europa, herunder Danmark. I dag oplever den fortsat stor fremgang, især på den sydlige halvkugle. Kæmpemæssige pinsekirker opføres fra Brasilien til Filippinerne, hvilket kan ses som udtryk for den store økonomiske og politiske magt bevægelsen udøver mange steder.

Forenede Nationer (FN)

Wed, 20 Jan 2010 00:00:00 CEST

Forenede Nationer (FN) er en kæmpemæssig verdensorganisation med 192 medlemslande, et årligt budget på 3,8 milliarder dollars og det erklærede mål at sikre verdensfreden. Siden sin etablering i 1945 er FN ofte blevet beskyldt for at være en bureaukratisk snakkeklub, men omvendt har FN også i 1988 fået tildelt Nobels Fredspris for det verdensomspændende fredsbevarende arbejde, som organisationen udfører. FN har hovedkvarter i FN-bygningen på Upper East Side i New York.

NATO

Mon, 11 Jan 2010 00:00:00 CEST

Da Anders Fogh Rasmussen den 4. april 2009 blev udpeget til generalsekretær for NATO, satte han sig i spidsen for en kolossal militær magt med identitetskrise. Den nordatlantiske forsvarsalliance har endnu ikke fundet sin rolle efter Den Kolde Krig, og det er langtfra givet, at den fortsat har en rolle at spille. I dag kommer truslerne mod NATO-landene fra hele verden: terrorisme, fejlslagne stater, energiforsyningssikkerhed og spredning af masseødelæggelsesvåben. NATO mangler endnu at bevise, at organisationen er et effektivt redskab til at løse disse nye sikkerhedsopgaver. Derfor er succes i den NATO-ledede indsats i Afghanistan af vital betydning for alliancens fremtidige funktion.

I løbet af de 60 år, NATO har eksisteret, har forsvarsalliancen ellers vist en imponerende evne til at tilpasse sig skiftende omstændigheder. NATO var den succesrige ramme for USA’s engagement i Europa, da kontinentet var truet under Den Kolde Krig, og den var en væsentlig faktor i integrationen af de europæiske lande, der netop havde udkæmpet to blodige verdenskrige mod hinanden inden for et halvt århundrede. Militæralliancer plejer at forsvinde med sin fjende, men NATO overlevede Den Kolde Krig.

Siden sin fødsel i 1949 har NATO udviklet sig fra en traditionel militæralliance med fokus på kollektivt forsvar til en politisk-militær organisation for sikkerhedssamarbejde, hvor krisestyring og konfliktforebyggelse er blevet de primære opgaver.

Men tilpasningen er sket løbende og uplanlagt, og derfor står alliancen over for en række væsentlige reformer de kommende år. Før disse reformer kan gennemføres, mangler NATO-landene imidlertid at tage stilling til det grundlæggende spørgsmål, som har presset sig på siden Den Kolde Krigs ophør: Er NATO stadig den bedste løsning på Europas og USA’s sikkerhedsproblemer?

Maraton

Mon, 4 Jan 2010 00:00:00 CEST

Maraton er et 42,195 kilometer langt landevejsløb og en klassisk langdistancedisciplin inden for atletik. Siden de første Olympiske Lege i 1896 har maraton været på OL-programmet, men derudover arrangerer alverdens storbyer i dag maratonløb, hvor løbere fra hele verden og på alle niveauer løber gennem gader og stræder. Et af verdens største gadeløb er New York Marathon, som i 2009 satte rekord med 43.741 deltagere.

De seneste år har maraton udviklet sig fra at være forbeholdt de mere seriøse løbere til også at være en disciplin, som mange motionsløbere prøver kræfter med. At gennemføre et maratonløb er imidlertid en ekstremt hård belastning for kroppen, og flere forskere har sat spørgsmålstegn ved, om maratonløb overhovedet kan siges at være en sund aktivitet.

Bonnie & Clyde

Tue, 15 Dec 2009 00:00:00 CEST

Mens de levede, kaldte medierne dem durkdrevne forbrydere, men i eftertiden blev de dyrket som glamourøse rebeller i artikler, film og musik. I virkeligheden var Clyde Barrow og Bonnie Parker et par forelskede unge fra slummen i USA’s sydstater, der drømte om at slippe ud af fattigdommen og blive berømte i en tid, hvor de fleste i samfundets nederste lag kun koncentrerede sig om at overleve. Som forbrydere var de at regne for amatører: De kup, de udførte, var sjældent særlig godt planlagte, og de mord, som Clyde begik, var som oftest resultater af tilfældigheder og fejl.

Da politiet i april 1934 gennemhullede deres stjålne Ford V8 med kugler og gjorde en ende på Bonnie og Clydes dramatiske liv, var de henholdsvis 23 og 24 år. Men deres korte tilværelse har givet stof til årtiers produktion af film, musik og myter - og produktionen fortsætter den dag i dag.

EU - Den Europæiske Union

Tue, 8 Dec 2009 00:00:00 CEST

Det startede som et fællesskab om administrationen af kul- og stålproduktionen, men endte som en bureaukratisk gigant med en præsident, en udenrigsminister og en fælles mønt. Det europæiske fællesskab er vokset voldsomt, siden det tog sine spæde barneskridt i kølvandet på Anden Verdenskrig. I dag er EU en politisk og økonomisk union med 27 medlemslande, sine egne institutioner og politisk indflydelse i hele verden.

Læs også “De fire danske EU-forbehold” og “Tyrkiet og EU”

Klimapolitik

Tue, 17 Nov 2009 00:00:00 CEST

Klimapolitik er rykket højt op på den internationale politiske dagsorden i takt med videnskabens advarsler om risikoen ved at fortsætte den globale opvarmning og den voksende bekymring i befolkningerne. Både klimaforandringerne og de ændringer, der skal til for at begrænse dem, griber ind i levevilkårene for de fleste mennesker. De påvirker verdensøkonomien, sikkerhedspolitikken og forholdet mellem stormagterne. Klimapolitik handler om mere end miljøpolitik. Den handler også om at vælge, hvilken vej verden og de enkelte samfund skal udvikle sig. Der er store politiske og økonomiske interesser på spil i de enkelte lande, virksomheder og befolkningsgrupper.

Se også FaktaLink-artiklerne ”Klimaforandringer”, ”Drivhusgasser”, ”Alternativ energi”, ”Klimakonference 2009”, ”Brintenergi” og ”Vindmøller”.

Jura og internet

Wed, 11 Nov 2009 00:00:00 CEST

Via internettet er det nemt og billigt at finde og udgive information af hvilken art tænkes kan både seriøst og useriøst, lovligt og ikke lovligt. Søgemaskiner gør det enkelt at finde den information, man er interesseret i, selvom informationen er placeret på en server, der befinder sig i en anden verdensdel, hvor lovgivningen måske på visse punkter afviger væsentligt fra de regelsæt, vi er vant til.

Selvom mange gerne vil have, at internettet er en selvstændig verden med regler, der hæver sig over de regler, vi kender fra den fysiske verden, forholder det sig ikke således, idet internettet blot er et medie, der kan anvendes i forbindelse med udgivelse og indhentning af information.

Dette FaktaLink er revideret og ajourført og links er rettet pr. 2. februar 2009 af advokat Nis Peter Dall fra advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted